Min kulturuge

KROP OG BEVÆGELSE - yoga-morgener

Sted: Nexø
Kategorier:
Familievenlig
Natur
Dage:
16. september
17. september
23. september
24. september

KROP OG BEVÆGELSE
Iyengar®Yoga v/Benedikte Hansen på Stenbrudsgården, Nexø  

 

Kom forbi til 90 min Iyengar®Yoga med Benedikte Hansen på det smukke nyrenoverede Stenbrudsgården i Nexø – og prøv hvad Iyengar®Yoga kan. 

Hvad er Iyengar®Yoga? Med Iyengar Yoga får du: 

  • Enestående kvalitets yoga med fokus på grundig, rolig og kyndig vejledning for både de, der aldrig har prøvet yoga før og for de mere øvede 
  • Iyengar®Yogalærer uddannelsen er den længste (6 år) og eneste certificerede yogalæreruddannelse på verdensplan og sikrer høj kvalitet i undervisningen
  • Sikker yogametode udviklet af B.K.S. Iyengar (1918-2014). 

Time Magazine har kaldt Iyengar for Yogaens Michelangelo; og kåret ham som en af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker. B.K.S. Iyengar er universelt anerkendt som en af verdens vigtigste yogalærere, som bragte yoga til Vesten 

Følgende fire elementer gør Iyengar®Yoga til noget særligt:
Præcision - Redskaber - Sekvensering - Stabilitet  

(læs mere på: www.benedikteyoga.dk

  

Om yogalæreren Benedikte Hansen:
Jeg er certificeret Iyengar®Yogalærer og har solid undervisningserfaring. Gennem de sidste 10 år har jeg undervist hold i både den private og offentlige sektor, haft enetimer, workshops og retreats.
Jeg har fokus på at skabe en professionel, tillidsfuld og rar atmosfære. Jeg lægger vægt på, at yoga skal være tilgængeligt for alle uanset alder og skavanker, at yoga skaber en forskel/forandring og ikke mindst at yoga skal være sjovt.
Min interesse i yoga går mange år tilbage. Som antropologistuderende skrev jeg speciale om yoga som en de første i verden og har efterfølgende afholdt flere foredrag om emnet. 

  

Stenbrudsgården: Yogatimen vil foregå i historiske omgivelser i den smukke højloftede sal i det nyrenoverede, fredede Stenbrudsgården i Nexø. Stenbrudsgården med Stenbrudssøen er et et de fineste kulturmiljøer og industriminder på Bornholm, som har haft stor betydning for Nexø fra midten af 1700-tallet. De fine ”Nexøsandsten” er blevet leveret til mange byggerier, især i København, men også på Bornholm gennem 200 år. 

Læs mere om Stenbrudsgården her www.stenbrudsgaarden.com   

  

Praktisk: 

Medbring venligst din egen yogamåtte og ellers er der mulighed for lån af måtte på stedet. Efter yogatimen er der te, noget koldt at drikke samt mulighed for eventuelle spørgsmål.