'Lyd til Kunsthåndværk' - en musikalsk vandring med gamle tekster og nyere toner, i samspillet mellem rumklang og kreativitet.

Sted: Hasle
Kategorier:
Kunsthåndværk
Rytmisk musik
Dage:
19. september

'Lyd til Kunsthåndværk' - en musikalsk vandring med gamle tekster og nyere toner, i samspillet mellem rumklang og kreativitet. 

I 2023 forsøgte vi for første gang at sætte lyd til Kunsthåndværk. Vi havde estimeret 30 personer, men da vi ramte 100 begejstrede tilhørere holdt vi op med at tælle. Mange spurgte efter arrangementet, og har siden spurgt, om vi gør det igen. Det gør vi gerne. 

Sangen er lige så gammel som kunsthåndværket og det at synge sammen, har fulgt mennesket fra tidernes morgen. I dag har sangen og kunsthåndværket normalt hver deres liv. Det gør vi op med nu.

Vi byder velkommen til en ’musikvandring igennem kunsthåndværk’, hvor PAJA-vokalensemble synger nordiske folkeviser i nye forklædninger, mens vi bevæger os fra rum til rum på Bornholms Center for kunsthåndværk. Vi leger med og undersøger akustikken i den store gamle købmandsgårds udstillingsrum baseret på dette års keramikudstillinger og undervejs bliver der plads til nordiske fortællinger og håndholdte instrumenter. 

Hjertelig velkommen til en gratis musikalsk vandring igennem keramikkens forunderlige univers.